Høsten i drivhuset er i fuld gang, og der plukkes livligt af både agurker, tomater og krydderurter.
Og også af et af årets eksperimenter – jungleagurken.
For sjov skyld prøvede jeg at plante en jungleagurk i drivhuset. Jeg havde aldrig hørt om den før, men det lød interessant og den skulle give nogle små frugter på 2-3 cm. Lige noget for ungerne.
Nu er det tid til en status på den. Den var lidt lang tid om at komme i gang i forhold til de almindelige agurkeplanter, men den kører nu på fulde omdrejninger. Den skyder godt med sideskud ud, og jeg har ladet den vokse op af en snor, samt en almindelig agurkeplante på hver side. Det har givet nogle lange planter, som snor sig lystigt rundt langs blade og grene på agurkerne.
Det fungerer faktisk fint og virker som en slags skjul for jungleagurkerne, så ungerne skal arbejde lidt for at finde dem.
Der er heldigvis nok at tage af. Den sætter mange frugter, og vi kan ofte høste en god håndfuld. Enten som snacks eller til salatskålen til aftensmaden.
Jungleagurk (Zehneria Srabra)
Den agurk jeg har plantet hedder Zehneria Srabra – eller mere mundret – jungleagurk. Som nævnt sætter den 2-3 cm lange frugter, som af udseende mest minder om en lillebitte vandmelon.
Planten er lang og tynd, og sætter små blade. Den kan derfor nemt gro op af andre ting i drivhuset, uden at kvæle eller skabe skygge for de øvrige planter. Den gror nemt og passes på samme måde som en almindelig agurk.
Smagen er noget anderledes. Den er mere syrlig i smagen, men er en god oplevelse. Den har også en hårdere skal, og er mere fastere end en normal agurk. Der er ikke så meget kød, men mest agurkekerner, som vi kender dem.
Men alt i alt en fin smagsoplevelse – og ungerne elsker dem!